Den første skribent er Kirsten Lyhne, der fortæller om et liv uden kontakt til den spirituelle side og hvordan hun fik åbnet op for sin forbindelse til den åndelige side af sig selv.

Jeg arbejdede på det tidspunkt på KMD, og havde bi-jobs på Universitet og en række videregående uddannelsesinstitutioner, hvor jeg fungerede som censor, ligesom jeg var akkrediteringsekspert for Undervisningsministeriet.
Ulykken blev, efter et par års hård kamp, et farvel til arbejdsmarkedet, og en rejse ind i ”en stor mørk tunnel”, i form af både jobcentersystem og lægeverdenen, med store mængder medicin til følge. Den 5 år lange rejse i mørke, efterlod modløshed, angst, psykisk træthed samt en krop, som var begyndt at slå fra.
Dette tærede kraftigt på livsgnisten, og til sidst indså jeg, at jeg simpelthen ikke kunne overleve den situation jeg stod i, hverken psykisk eller fysisk, og derfor besluttede jeg mig for at søge andre veje. På det tidspunkt havde jeg gået ved psykolog i årevis, men hendes vinkel på mine traumer og min angst var, at løsningen skulle findes i min historie, hvilket betød at min ”rygsæk” blev tungere og tungere, ligesom min vrede på mine forældre og opvækst blev større og større. Det eneste, jeg IKKE fik ud af det var svar og en vej videre i det liv jeg nu engang stod i.
En dag stødte jeg ”tilfældigvis” på en mand, Christian, som tilbød sig som coach i ”Mindtrainning”. Jeg tog kontakt til ham, og jeg fik straks stor tillid til ham, og fornemmede at han kunne blive en nøgle til et andet liv for mig.
Han boede på Sjælland, så vores kontakt skulle være telefonisk, og aftalen var, at vi skulle snakke sammen 2 gange om dagen – morgen og aften. Han arbejdede udfra ”Et Kursus i Mirakler”, og bad mig købe bogen til kurset samt bogen ”Gud Er”, og så skulle jeg lave én af øvelserne i bogen, hver dag.
Allerede 3. gang jeg snakkede med ham, altså dag 2, forsvandt min panikangst, og den kom aldrig tilbage.
Noget af det første, han præsenterede mig for, var sandheden om, at ”der er en mening med alt”. Det var ret provokerende, til en start, da jeg jo netop var fyldt op af ”meningsløshed”, men da jeg tog den ind, sammen med at ”alt er en del af en større guddommelig plan”, begyndte mit liv at ændre sig.......Fra den ene dag til den anden, gik jeg fra at være ”offer for en grum skæbne” til at blive nysgerrig på at finde alle de ”meninger”, der var med den situation, jeg var havnet i. I takt med, at jeg begyndte at få øje på meningerne og ”det guddommelige”, begyndte miraklerne også at ske. Ja, selv i den fysiske verden manifesterede de sig så meget, at jeg indimellem måtte ringe, spontant, til Christian og dele dem med ham.
Efter en måneds kontakt til ham, besluttede jeg mig for at stoppe med min medicin. Igennem de 5 første år, var dosis af alle mulige former for psykofarmaka steget til anseelige mængder, og jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne komme videre i min proces, før jeg var ude af medicinen.
Efter jeg stoppede med medicinen, begyndte det virkelig at gå stærkt, idet både krop og psyke/sjæl blev afgiftet for alle de kemikalier, som havde lagt utroligt mange åndelige begrænsninger, og miraklerne, i hverdagen, fortsatte.....små som store.
Rejsen har lært mig utroligt meget om mig selv, og jeg har virkelig fået åbnet op for de åndelige sider af mig selv. Den åndelige verden er en naturlig del af min hverdag, i dag, , og jeg bruger dagligt kontakten til at få hjælp og støtte i mit liv og mine daglige gøremål.
At vi faktisk er en del af noget større er den største sandhed, jeg har åbnet op for, og fra den dag jeg forstod det, har mit liv set anderledes ud. Det er ikke ensbetydende med at det er blevet en dans i måneskin, men det betyder, at de kriser jeg/vi oplever, gennemleves på en helt anden måde, og det magiske er, at tingene faktisk løser sig meget hurtigere og på meget mere magisk vis, efter vi har inddraget den åndelige verden i løsningerne <3
Kirsten Lyhne