
Mesteren Lady White Tara fra Det Store Hvide Broder- Søsterskab har et varmt og godt budskab til alle i denne tid. Jeg vil formidle det så klart, som det er mig muligt.
Til alle mennesker over hele verden.
I dag og i tiden fremover vil du bemærke en energimæssig ændring i din aura og din adfærd.
Du vil finde ind til en større klarhed og du vil opdage, at du behandler dig selv med større respekt og værdighed.
Shamballa og Det Store Hvide Broderskab sender kraftfulde impulser ud til alle mennesker i denne tid. Det betyder, at du får vores særlige opmærksomhed i din indre udvikling.
Din opgave er at anvende impulserne i dit daglige liv, så vil du erfare, at tingene kommer til dig i stedet for at du skal kæmpe for at få tingene til at falde på plads i dit liv.
Jeg står ved din side i den kommende tid. Jeg er White Tara
I dag den 11. april 2017 trådte Mesteren El Morya frem foran mig. Han bad mig om at tænde lys i Stjerne Gudinde Ceremoni staven og bede Det Store Hvide Broder- Søsterskab om at aktivere OPLYSNING for hele menneskeheden på Jorden. Nu er lysene tændt og de får lov til at brænde helt ned.
Vi ønsker jer alle en lys og lykkelig dag og fremtid.
Kærlig hilsen Pancca og Jonnya