Jeg er Herren Maytreia
Jeg træder frem i dag for at give dig svar på nogle af de spørgsmål, der findes i dit sind.
I denne tid sker der mange omstruktureringer på jorden i forbindelse med jordens aksedrejning.
Det medfører at den gamle form for tryghed, som mennesker generelt har klamret sig til, ikke kan opretholdes mere.
Invitationen til dig er, at du må finde ståsted i dig selv. Du må tro på dig selv og have tillid til dit højeste selv.
Men invitationen er også, at du må ind og mærke din ægte sandhed og dine ægte behov. Tiden er inde til, at du følger den plan, der er din som udgangspunkt.
Holder du de aftaler, som du har lavet med dig selv? Aftaler med dit højeste selv?
Følger du din plan her på jorden? Den plan, som du og dit højeste selv har lavet, inden du inkarnerede?
Er du villig til at investere i dig selv?
Er du villig til at prioritere dig selv som nummer 1. i dit liv?
Er du villig til at leve livet fuldt ud fra hjertet?
Er du villig til at stå frem og fylde det rum ud, der er dit?
Er du villig til at give slip på alle de gamle undskyldninger?
Magnet feltet rundt om jorden aktiveres med højfrekvent energi i denne tid.
Det betyder, at alle de gamle overbevisninger og fastlåste mønstre kommer op til overfladen.
Det giver smerte i led, muskler og medfører krampelignende tilstande i kroppen, men også i følelserne og det lavere mentale legeme, hvor de negative og begrænsende tanker findes.
Tiden er inde til at give slip på alle de begrænsende forestillinger og følelsesmæssige blokeringer. Fra den 20. september til den 30. september sendes der en mangfoldighed af højfrekvent udstrømning fra Shamballa og den indre Jord ud til menneskeheden.
Det er et tilbud til dig om at modtage en kraftfuld healing af dine DNA på det, at kunne se muligheder i stedet for begrænsninger, både følelsesmæssigt og mentalt, men også en strøm af mod til at gå den vej, der i virkeligheden er din.
Men det forudsætter, at du er i stand til og villig til at modtage den hjælp vi sender til dig.
Det vil ændre dit liv fuldstændigt. Den gamle form for tryghed vil forlade dig. Men det eventyrlige liv vil ligge foran dig.
Du bestemmer selv hvad du vil vælge.
Mit lys vil støtte dig på alle måder, hvis du vil modtage det.
Jeg er Herren Maytrea – din ven for evigt.
Kanaliseret af Jonnya Idskov Thulstrup den 4. september 2015