Indledning til Budskaber fra Stjernerne
TILBUD!!!!
NYHED!
Bog + 2 CD set!
Indledning
Kære læser, denne bog er skrevet med hele mit hjerte og den beskriver en epokegørende indre oplevelse, der har givet mig stærke indsigter til mit liv som kvinde. Alle oplevelserne i bogen har sat et dybt præg på min udvikling og min oplevelse af livet på jorden.
Tidligere har jeg oplevet livet på jorden som tungt og fyldt med forhindringer. På mine indre rejser til stjernerne i stjernebillederne Orions Bæltet, Pegasus, Vandbæreren, Den Sydlige Fisk og Svanen har jeg fået utrolig stor hjælp til at lindre mine sår på sjælen og fjerne modstand mod forandringer i min cellehukommelse.
Rejserne foretages i mit indre univers, som en slags meditation, men det opleves helt konkret, som om jeg har hele min krop og min bevidsthed med på rejserne. Jeg kan bogstaveligt talt mærke, at min krop ”letter”, som sad jeg i et rumskib. Jeg kan mærke at atmosfæren ændrer sig når jeg ”lander” på en stjerne.
Jeg har øjnene åbne under hele forløbet og jeg ser det hele for mig på min indre nethinde. Jeg kan mærke, når Herren Maytreia tager min hånd og min krop registrerer når stjerne menneskene giver mig et varmt knus eller stryger hen over mit hår. Det er så levende for mig, at jeg er sikker på, at jeg er til stede, med hele min krop, på hver eneste stjerne, selv om det ikke er til at forstå det med den fysiske hjerne.
I min bevidsthed forestiller jeg mig, at der findes flere dimensioner på samme tid og jeg er i stand til at hoppe fra den ene dimension til den anden. I virkeligheden er jeg sikker på, at vil alle sammen kan det, men mange er bange for at miste sig selv. Men jeg har oplevet, at jeg får uvurderlig hjælp, når jeg tør det og begiver mig ud i det med videbegærlighed og naturlig eventyrlyst.
En oplevelse, der gjorde stærkt indtryk på mig skete på stjernen Mintaka.
Alle mine følelser og min lidenskab blev aktiveret. Jeg forstod i et strålende klart øjeblik, hvor meget jeg faktisk havde lukket ned for min passion, for min lidenskab for mine følelsers kraft. Jeg lovede mig selv, at fra dette nu, skal mine følelsers kraft få lov til at fylde og få lov til udtrykke sig på alle de måder, som det er naturligt for mig.
Jeg mærkede dybt ind i mit væsens kerne, gruppen af lysende væsener fra Stjernen Mintaka af hele deres hjerte ønskede, at jeg ville lukke op for min passion, for mine følelsers lidenskab og intensitet. At jeg ville begynde at leve til fulde. Jeg fyldtes af en taknemmelighed. Dyb stærk tak opstod i mit hjerte, fordi de var nærværende, fordi de var der for mig. Og jeg så i et eneste strålende klart lys, hvor vigtigt det er for hele jordens befolkning at få healet og lukket op for passionen, lysten til livet.
En anden epokegørende oplevelse sket på stjernen Scheat. Stjerne menneskene serverede det mest velsmagende og ubeskrivelige mad. Det duftede lifligt med et stænk af krydderi som i Østen. Men maden havde en anden form, end man ser på jorden. Hver gang jeg tog en mundfuld, var det en smagsoplevelse, der bredte sig gennem hele kroppen. Maden nærede den æteriske del af mig.
Duftnoterne og smagsnoterne forbandt sig med mit æteriske legeme. Og jeg mærkede, hvordan jeg kom til at stråle af vitalitet af denne næring. Her ville personer med anoreksi og bulimi kunne få den fylde, som de længes så meget efter. Jeg er sikker på, at blev der dækket op med disse udsøgte måltider for dem på jorden, så ville de komme til at stråle af vitalitet og livskvalitet. Så ville de komme til at nyde sig selv og deres krop på en helt anden måde, end det nok har været muligt tidligere.
Jeg fortalte stjerne menneskene om alle de mennesker, der har spiseforstyrrelser på jorden og jeg så, at de nikkede genkendende til denne problematik. Lederen af gruppen fortalte at de havde planer om at tage på besøg på jordkloden i nær fremtid. Netop med henblik på at give næring til alle de sjæle, der hader at være i deres krop. ”Vi ønsker at samarbejde med disse mennesker,” forklarede han, ”og vi ønsker at hjælpe dem til at nyde kroppen, nyde mad og nyde næring.” En Stjerne kvinde forklarede mig, at på stjernen Scheat, dyrker de det at være fysiske på en helt anden måde, end der er set på jorden. ”Vi elsker at nære den fysiske krop. Vi elsker at pleje og udforske den fysiske krop. Og vi har et særligt lys i vores hænder,” forklarede hun, ” som kan gå ind og heale på selvhad og selvkritik. Vi kommer og giver inspiration inden længe.” Tilføjede hun.
I de følgende kapitler kan du læse mere om mine kraftfulde oplevelser. Jeg håber det kan give dig inspiration til at udvide din opfattelse af dig selv, og vise dig nye muligheder i dit liv.